Handelsbetingelser
På Camillakroeyer.dk kan du som kunde, kun købe produkter.
Ved bestilling af varer på Camillakroeyer.dk bekræfter du, at du er 16 år eller ældre.
Ved køb via Camillakroeyer.dk accepterer du disse generelle betingelser.
Generelle oplysninger
Camilla Kroeyer Jewellery ApS.
CVR 40497684
Adresse: Kompagnistræde 43, st., 1208 København K
E-mail: support@camillakroeyer.dk
LAGER/RETUR: (ikke muligt at komme forbi uden aftale)
Camilla Kroeyer Jewellery ApS.
Gåsegade 1, St.
1465 København K.
Bestilling
- Varen bestilles online via www.camillakroeyer.dk
- Ved bestilling angives navn, adresse, e-mailadresse og kontooplysninger.
- Betalingen hæves først når varen bliver sendt til dig. Afsendelsen af ordrebekræftelse sker umiddelbart efter, at du har gennemført et køb. Du vil efterfølgende få en mail med en bekræftelse i, at varen er sendt efter afsendelse.
- Når købet er gennemført vil ordrebekræftelsen blive sendt pr. e-mail til den e-mail-adresse, som du angiver i forbindelse med bestillingen. Vær opmærksom på at i visse tilfælde kan opfattes disse som spam og ryger dermed i dit spamfilter - tjek venligst dette før du kontakter os. Afsendelsen af ordrebekræftelse sker umiddelbart efter, at betalingen er registreret på vores konto.
- Ved køb af gavekort vil du modtage en ordrebekræftelse fra camillakroeyer.dk med oplysningen om indløsning.
Priser
Alle priser angivet på camillakroeyer.dk er inklusiv moms.
Hvis en pris er åbenlyst forkert, og du rimeligvis burde havde opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere det pågældende produkt til den forkerte pris. Der henvises til købeloven "at handle i god tro".
Betaling
Hos camillakroeyer.dk kan du betale med Visa, Visa Electron, Mastercard, Maestro, American Express. Du kan også betale med MobilePay, PayPal, afbetale med ViaBill eller Anyday. Samt ny tilføjelse af Google Pay & Apple Pay, så du nemt kan dobbeltklikke 2 gange på din iPhone og gennemfører købet, helt smertefrit!
Pengene trækkes først når varen/varerne sendes, vi tager ikke kortgebyr.
Betaler du med både gavekort og Dankort/MobilePay etc. vil refunderings beløbet blive sat tilbage på henholdsvis gavekort og bank konti, i de beløb der er brugt på henholdsvis det éne og det andet.
Betaler du via PayPal, er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs mere om betingelserne på PayPals hjemmeside.
Reservation af beløb
Betaler du med et international betalingskort, reserveres beløbet med det samme. Pengene reserveres på dit kort eller konto indtil:
1) Vi trækker beløbet, når vi sender varen, eller
2) Pengene frigives ifølge aftale med din kortudsteder.
Du kan læse mere om reglerne for dit specifikke kort hos din kortudsteder.
ViaBill - Smykker på afbetaling
Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din månedsydelse den samme dato hver måned. Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr.
Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill. ViaBill finansierer køb for op til 2.000 kr.
Anyday
Med Anyday kan du dele din betaling op i 4. Du betaler 25% når varen leveres, og det resterende beløb betales af over de følgende 3 måneder. Anyday er gratis for dig, så længe du betaler til tiden. Med Anyday får du en konto, som du kan anvende ved alle webshops, der tilbyder betaling gennem Anyday. Læs vilkår for Anyday her: www.anyday.io/da/terms-conditions/shopper
PayPal
Ved køb med PayPal skal pengene trækkes indenfor 7 dage. Bliver pengene ikke trukket indenfor 7 dage grundet forsinkelser på din ordre, er vi nødsaget til at opkræve dig igen for en ny betaling, da den første reservation automatisk udløber efter 7 dage. Betaler du via PayPal, er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen. Læs mere om betingelserne på PayPals hjemmeside.
Kampagner
Ved "GRATIS GAVE" eller 'GOODIEBAG' -kampagner, får man en gratis gave med i sin ordre, såfremt der er købt et produkt. I nogle tilfælde kan kampagnen være ved køb af et minimums beløb og så vil dette fremgå. Gratis gaver vedlægges i ordrerne *så længe laver haves.
Du kan ikke ombytte en 'GRATIS GAVE' til et andet smykke eller et tilgodebevis.
Sender man hele sin ordre retur, skal gratis gaven også sendes med retur. Vælger man at beholde gaven, vil gavens pris blive fratrukket det refunderede beløb. Overstiger gavens pris med det du har købt samlet, holdes pengene indtil gaven er sendt med retur.
Der medfølger kun 1 produkt pr. kunde, så længe det anvises i kurven.
3 for 2 kampagner
Ved køb af 3 smykker i 3-for-2 kampagnen er det billigste smykke gratis.
Hvis du returnerer, fordeles rabatten på alle 3 varer.
Sådan fungerer det:
-
Returnerer du 1 smykke → du får refunderet den forholdsmæssige pris.
-
Returnerer du 2 smykker → du betaler fuld pris for det smykke, du beholder.
-
Returnerer du alle 3 smykker → du får hele beløbet tilbage.
Eksempel:
3 smykker á 249 kr. = 747 kr.
Med kampagnen betaler du 498 kr. (166 kr. pr. smykke).
-
Returnerer du 1 smykke → 166 kr. retur.
-
Returnerer du 2 smykker → 249 kr. retur (du har betalt 249 kr. for det smykke, du beholder).
Ved Køb 1 & få 50% på nr.2
Returneringer af 1 produkt på ordren, vil du betale fuld pris for produktet du beholder, uagtet det er produktet du har fået til 50%
Rabatten gælder kun ved køb af 2 produkter og hvis begge produkter beholdes.
Ved kampagne med 20-30% rabat
Ændring af rabat ved delvis returnering
Hvis du returnerer dele af en ordre, hvor der er opnået mængderabat (f.eks. 30% rabat ved køb over 700 kr), og det resterende køb efter returneringen ikke længere opfylder betingelserne for den opnåede rabat, vil rabatsatsen blive justeret i overensstemmelse med det nye købsbeløb.
Det betyder, at vi ved delvis returnering af ordren regulerer rabatten på de varer, du beholder, og eventuel forskel i rabat fratrækkes dit returbeløb.
Eksempel: Hvis du har fået 30% rabat for et køb over 700 kr, men efter returnering kun beholder varer for under 500 kr, justeres rabatten til 25%, og forskellen fratrækkes det beløb, du får refunderet.
Ved returnering af dele af en kampagneordre, hvor en gratis gave er inkluderet, forbeholder vi os retten til at modregne værdien af gaven i det tilbagebetalte beløb, hvis den nye ordretotal ikke længere opfylder kampagnebetingelserne.
Eksempel: Ved delvis returnering af en kampagneordre, hvor du har opnået en rabat eller modtaget en gave (f.eks. et gratis smykke ved køb over 700 kr), gælder følgende:
Hvis den samlede værdi af de varer, du beholder (baseret på originalpriser før rabat), efter returnering falder under 700 kr, skal det medfølgende gratis smykke også returneres.
Returneres det gratis smykke ikke, fratrækkes dets værdi i det samlede returbeløb.
Nyhedsbrev tilmelding
Ved tilmelding af Nyhedsbrev accepterer du at du får vores emails.
Har du ikke modtaget e-mailen? Så tjek gerne din spam, junk mv. Eller skriv til vores livechat.
Levering
Hvor lang tid går der før jeg får min pakke?
Vi reklamerer med 1-2 dages leveringstid, og vi bestræber os altid på at sende din pakke samme dag, som du bestiller.
Bestiller du før kl. 14:00, bliver din ordre næsten altid sendt samme dag. Ordrer afgivet efter kl. 14:00 bliver ofte sendt dagen efter, og så vil leveringstiden være op til 3 hverdage.
Der kan være ændringer i særlige perioder – se under "levering og returnering".
Leveringstiden fremgår under det aktuelle produkt, og forudbestillinger har ekstra leveringstid. Bestiller du andre varer med din forudbestilling, kan du vælge at få ordren delt op ved at skrive til support@camillakroeyer.dk
Du modtager en dato for forsendelse pr. mail, så snart din ordre er godkendt.
I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og tilbyde dig pengene tilbage eller hjælp til at finde en anden vare.
Hvem bruger I til fragt?
Du kan selv vælge om vi skal levere via Burd Delivery eller GLS og om pakken skal sendes til din adresse eller nærmeste posthus eller pakkeboks. Vi forsikrer alle pakker og tager et leveringsgebyr på 29-45 kr. Køber du for over 399 kr. får du fri fragt med GLS til pakkeshop.
Vælger du Burd Delivery og hjemmelevering skal du være opmærksom på, at du samtidig giver Burd Delivery fuldmagt til at stille pakken, hvis ikke du er hjemme og at ansvaret for pakken herefter overgår til dig.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 30 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 30 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste varer.
Fristen indebærer, at du har 30 dage fra modtagelsen, til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til support@camillakroeyer.dk. eller benytte standard fortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked. Kommer pakken uafhentet retur og skyldes dette en fortrydelse, vil vi fratrække de reelle returomkostninger i tilbagebetalingen.
Vores kundeservice bestræber sig på, at besvare dine spørgsmål på mail indenfor 24 timer i hverdagene - så det er ikke garanteret, at din bestilling vil kunne ændres eller annulleres, selvom du kontakter os med det samme eller i weekenden, men vi når det i fleste tilfælde.
Fortrydelsesret af julegaver 2025
Ved køb af julegaver mellem 1. november og 24. december 2025 tilbydes automatisk forlænget retur- og ombytningsret. Returpakken skal blot være fremme hos os senest den 15. januar 2026.
Bemærk, at denne forlængede returret erstatter den almindelige 30 dages returret. Det betyder, at alle julegaver købt i denne periode skal returneres senest den 15. januar 2026.
Uafhentede pakker
Hvis du undlader at hente en pakke i pakkeshop og denne sendes retur til os, skal du betale de reelle omkostninger, som fragtfirmaet pålægger os for returforsendelsen. Hvis du ønsker pakken sendt igen, skal du betale en eventuel ny leveringsomkostning på 29kr.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
Returnering
Fra dagen du modtager pakken, har du 30 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Vi anbefaler at du benytter dig af vores returlabel, på den måde er pakken forsikret. Vores returlabel bliver sendt med GLS til 35 kr. Hent din returlabel HER.
Varens stand, når du sender den retur
Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Du kan med andre ord prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik, men du må ikke tage den i egentlig brug.
Hvis varen er prøvet udover hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.
Ombytning
Vi tilbyder 1 gratis ombytning pr. original ordre. Det betyder at vi dækker omkostningerne for retur forsendelsen, samt omkostningerne for den nye forsendelse. Du kan ombytte via vores Retur- & Ombytningsportal.
Du kan ikke ombytte en ordre der allerede er ombyttet. Hvis du ønsker at ombytte en ombytning, vil du blive opkrævet for returlabel (35kr) samt den nye forsendelse (29kr).
Ved ombytning frafalder returretten. Hvis du alligevel ønsker at returnere efter en ombytning, dækker du selv de fragtomkostninger, der har været forbundet med ombytningsprocessen.
Ombytningsbetingelser ved udsalg
Ved udsalg gælder rabatten kun for de varer, der er købt under udsalget.
Hvis du ønsker at ombytte efter udsalget er slut, kan du kun ombytte til en anden style med samme originalpris som den vare, du købte.
Det betyder:
- Køber du en vare, der originalt koster 249 kr, kan du kun ombytte til en anden vare, der også originalt koster 249 kr.
- Du kan ikke ombytte til en dyrere vare og samtidig beholde udsalgsrabatten.
Kort sagt: Ombytning efter udsalg kan kun ske til produkter med samme førpris.
Ombytning af gavesæt
Gavesæt, som indeholder to eller flere smykker til en samlet særpris, kan ikke delvist ombyttes. Ønsker du at returnere eller ombytte, skal hele sættet returneres samlet. Det er ikke muligt at ombytte enkelte dele af sættet, da prisen er baseret på et samlet køb.
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Ved MobilePay tilbage betaling er det, det tilknyttede kort du vil kunne se din retur betaling på, og ikke via mobile-pay aktiviteter.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Betaler du med både gavekort og dankort/MobilePay etc. vil refunderingsbeløbet blive sat tilbage på henholdsvis gavekort og bank konti, i de beløb der er brugt på henholdsvis det éne og det andet.
Ønsker du selv at sende varen retur, skal den sendes til:
Camilla Kroeyer Jewellery ApS. Gåsegade 1. St. 1465 København K
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
Reklamationsret
Købelovens mangelsregler gælder for varekøb.
Når du handler hos os som forbruger, har du reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.
Opret din reklamation HER. Du bedes vedhæfte et billede af smykket det drejer sig om og vi vil derefter vurdere det næste trin i din reklamation.
Ønsker du selv at sende varen retur, skal den sendes til:
Camilla Kroeyer Jewellery ApS. Gåsegade 1. St. 1465 København K
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet og fremsende din ordrebekræftelse. Vi står for returnering af produkter med reklamationer - såfremt de godkendes via vores support@camillakroeyer.dk
Vi modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav.
Ansvarsbegrænsning
Vi er kun ansvarlige så længe det følger af lov.
Standardfortrydelsesformular (behøves ikke at bruges, blot et alternativ)
Til:
Camilla Kroeyer Jewellery ApS.
Kompagnistræde 43, St.
1208 København K
E-mail: support@camillakroeyer.dk
Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
________________________________________________________________
Bestilt den: ______________ Modtaget den: _______________________
Forbrugerens navn: ______________________________________________
Forbrugerens adresse: ___________________________________________
Forbrugerens underskrift: _____________________ Dato: ____________
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte support@camillakroeyer.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
naevneneshus.dk
For at kunne klage, skal vare eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.100 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr