Ledige stillinger
Kundeservicevikar (Fuldtid)
Periode: 1 Oktober – 31. december 2025 (med mulighed for forlængelse)
Om stillingen
Vi søger en struktureret og serviceminded kundeservicevikar, der har lyst til at blive en del af vores team i årets travleste periode – op til Black Friday og jul. Som vikar vil du få en central rolle i den daglige kontakt med vores kunder og være med til at sikre en høj serviceoplevelse. Stillingen er fuldtid og med opstart omkring d. 15. august. Der er mulighed for forlængelse afhængigt af travlhed.
Hvem er vi?
Camilla Krøyer Jewellery er et dansk smykkebrand med base i hjertet af København. Vi skaber smykker, der kombinerer det rå og feminine og giver vores kunder mulighed for at udtrykke deres personlige stil. Vores smykkeunivers er kreativt, dynamisk og i konstant udvikling. Hos CKJ har vi et stærkt fællesskab omkring vores kunder, community og vores kollegaer. En hverdag hos os er præget af højt tempo, godt humør og et brændende engagement for, at give de bedste oplevelser til vores kunder.
Vi har kontor & lager med beliggenhed på Kompagnistræde 43, st. 1208 København K.
Dine opgaver vil bestå af:
- Online håndtering af vores kundehenvendelser på e-mail, livechat og telefon
- Håndtering af returnerninger og reklamationer
- Kommunikation med vores lager, leverandører og samarbejdspartnere
- Optimering af FAQ og kundeserviceprocesser
- Besvare Trustpilot og Facebook, samt følge op på kundetilfredshed
Vi forestiller os, at du:
- Er flydende i både mundtligt og skriftlig dansk
- Er serviceminded, løsningsorienteret og god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
- Er struktureret og trives i en travl hverdag
- Har flair for kundedialog og interesse for e-commerce
- Er ansvarlig, selvstændig og tager initiativ
- Har erfaring med kundeservice – enten fra studiejob, praktik eller tidligere stilling
Vi tilbyder:
- En vigtig rolle i et kreativt og ungt team
- Et inspirerende arbejdsmiljø med højt tempo og god energi
- Erfaring fra en virksomhed i vækst og mulighed for forlængelse
- Kontor i Indre København.
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV til career@camillakroeyer.dk 💌
– vi afholder samtaler løbende.
Opdateret d.11/7-2025.